Miljøpolitik

Der er en nærmest dommedags stemning på dette område for tiden. Hvis der ikke sker noget nu, ja så kan vi godt se frem til en klode der vil gennemgå kraftige klimaforandringer. Der er ikke noget der står meget mere klart efterhånden end at der må komme ændringer til, inden det er for sent. Hvis klimaet ikke skal løbe helt ud af hænderne på os. Vi danskere er forkæmpere set i forhold til resten af verdenen. Vi har haft en forholdsvis sund miljø politik de sidste 20-30 år. Vi har tjent mange penge på vindmøllerne, som mange var imod, lige indtil det gav et overskud. Og det er lige det med overskudet og den positive økonomiske udvikling der er farlig. Alt gøres op i penge. Hvis overskudet ikke er stort nok, og den økonomiske udvikling ikke er der, så går vi ned i levestandard. Det skyldes det frie økonomiske marked, der gør at de som kan tjene mest, på verdensplan virkelig kan skovle penge hjem. Det er her moralen for de erhvervsdrivende tit svinder ud og pengene ryger ind. Der findes desværre ingen regler der fortæller at man skal have høj moral som fx i søfartsreglerne, hvor der er noget der hedder godt sømands skab. Det betyder at man opfører sig pænt og ansvarligt, og hjælper folk. Denne hensyntagen kan der ikke tages i det økonomi styrede samfund vi i dag lever i. Folk der mener de har penge nok (som Bill Gates) laver fonde og deler penge ud til gode formål. Alt sammen på eget initiativ.

I dag har vi brug for, når det sker, at vi alle tager os selv i at ikke passe nok på miljøet. Hvem har ikke smidt en dåseøl eller sodavand i skraldespanden, vel vidende at den hører hjemme på en genbrugsstation. Men det er ikke kun vores eget ansvar, som statsministeren eller siger i sin nytårstale. Det er ikke mindst hos de politikere der i disse dage har forhandlet om en ny miljøplan for EU. Det er EUs fornemmeste opgave at passe på miljøet i dag. Det er EU der kan sætte standarder for, hvordan vi, som verdensborgere, skal passe på naturen. Når EU går i spidsen, kan der være en chance for resten eller dele af verden følger efter og stiller samme krav. Hvis EU ikke gør det, så er det svært at se, hvem der eller skulle have moralen og størrelsen til at stå spidsen for en så vigtig opgave. USA og Kina er tilsyneladende ikke villige til at gå i spidsen.

Begge lande har afvist Kyoto-aftalen, der skal lægge pres på at få stoppet den store udledning af CO2 gasser, som finder sted i dag. De har begge deres grunde. Kina er i en udvikling de færreste kan holde styr på. Og det kræver energi i enorme mængder. Det er ingen hemmelighed at USA de sidste år har brugt utrolig mange penge og energi på at føre deres krig mod terror. USA hævder også at være et frit land, hvor man selv skal kunne bestemme. Og Miljø-afgifter skal man lede længe efter. Den samme form for isolering og energispare-kampagner er heller ikke noget der har slået igennem. Men er det ikke på tide, for en gang skyld, at slå hovederne sammen og drøfte det globale miljø-problem, som tilsyneladende står forude? Skal mennesker “ret” til frihed virkelig være på bekostning af miljøet. Hvor går grænsen for, hvor frie befolkninger kan tillade sig at være når det sker på bekostning af andre?