Miljøpolitik

Der er en nærmest dommedags stemning på dette område for tiden. Hvis der ikke sker noget nu, ja så kan vi godt se frem til en klode der vil gennemgå kraftige klimaforandringer. Der er ikke noget der står meget mere klart efterhånden end at der må komme ændringer til, inden det er for sent. Hvis klimaet ikke skal løbe helt ud af hænderne på os. Vi danskere er forkæmpere set i forhold til resten af verdenen. Vi har haft en forholdsvis sund miljø politik de sidste 20-30 år. Vi har tjent mange penge på vindmøllerne, som mange var imod, lige indtil det gav et overskud. Og det er lige det med overskudet og den positive økonomiske udvikling der er farlig. Alt gøres op i penge. Hvis overskudet ikke er stort nok, og den økonomiske udvikling ikke er der, så går vi ned i levestandard. Det skyldes det frie økonomiske marked, der gør at de som kan tjene mest, på verdensplan virkelig kan skovle penge hjem. Det er her moralen for de erhvervsdrivende tit svinder ud og pengene ryger ind. Der findes desværre ingen regler der fortæller at man skal have høj moral som fx i søfartsreglerne, hvor der er noget der hedder godt sømands skab. Det betyder at man opfører sig pænt og ansvarligt, og hjælper folk. Denne hensyntagen kan der ikke tages i det økonomi styrede samfund vi i dag lever i. Folk der mener de har penge nok (som Bill Gates) laver fonde og deler penge ud til gode formål. Alt sammen på eget initiativ.

I dag har vi brug for, når det sker, at vi alle tager os selv i at ikke passe nok på miljøet. Hvem har ikke smidt en dåseøl eller sodavand i skraldespanden, vel vidende at den hører hjemme på en genbrugsstation. Men det er ikke kun vores eget ansvar, som statsministeren eller siger i sin nytårstale. Det er ikke mindst hos de politikere der i disse dage har forhandlet om en ny miljøplan for EU. Det er EUs fornemmeste opgave at passe på miljøet i dag. Det er EU der kan sætte standarder for, hvordan vi, som verdensborgere, skal passe på naturen. Når EU går i spidsen, kan der være en chance for resten eller dele af verden følger efter og stiller samme krav. Hvis EU ikke gør det, så er det svært at se, hvem der eller skulle have moralen og størrelsen til at stå spidsen for en så vigtig opgave. USA og Kina er tilsyneladende ikke villige til at gå i spidsen.

Begge lande har afvist Kyoto-aftalen, der skal lægge pres på at få stoppet den store udledning af CO2 gasser, som finder sted i dag. De har begge deres grunde. Kina er i en udvikling de færreste kan holde styr på. Og det kræver energi i enorme mængder. Det er ingen hemmelighed at USA de sidste år har brugt utrolig mange penge og energi på at føre deres krig mod terror. USA hævder også at være et frit land, hvor man selv skal kunne bestemme. Og Miljø-afgifter skal man lede længe efter. Den samme form for isolering og energispare-kampagner er heller ikke noget der har slået igennem. Men er det ikke på tide, for en gang skyld, at slå hovederne sammen og drøfte det globale miljø-problem, som tilsyneladende står forude? Skal mennesker “ret” til frihed virkelig være på bekostning af miljøet. Hvor går grænsen for, hvor frie befolkninger kan tillade sig at være når det sker på bekostning af andre?

Oppositionen lover Undersøgelse

Hvis Regeringen går af efter næste valg, så lover Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten en uafhængig undersøgelse af danskernes insats i Afghanistan. Det skriver Dagbladet Information i dag. Oppositionen er kommet i en meget speciel situation, der faktisk kun er en win/win situation. Hvis udfaldet af undersøgelsen siger at statsmisteren vidste det, så kommer Regeringen til at fremstå utroværdig. Hvis det derimod siger at han ikke vidste det, så kommer oppositionen til at fremstå som afklarende og villige til at undersøge sager der kan slås tvivl om. Begge vil have et positivt udfald til oppositionen.

Der er ingen der kan usikre på at der er blevet slået tvivl om Anders Foghs oplysninger. At han står fast, som han også gjorde ved muhammed-krisen, skal få det til at se ud som at han er sikker i hans sag. Men en række faktorer der i forvejen slår tvivl om krigen mod terror, gør at denne strategi bare ikke holder. Derfor vil det være til gavn for alle, hvis regeringen ville gå med til at lave den undersøgelse, som har været efterlyst af SF helt siden “Den hemmelige krig” blev vist første gang på DR2 i December.

Tilsyneladene så har Anders Fogh noget at skjule, det er i hvert fald den reaktion der er kommet fra mange kritikkere. Men det er blot bare endnu et punkt på en strategi der er gået fuldstændig skævt. Man kan sagtens påstå at alt er gået efter bogen, men hvis der er en kontrapåstand tilstede kan den ikke besvares eller forsvares på den måde. Det kan ikke være tilfredsstillende for hverken dem som har støttet krigen eller dem som har været imod.

Det er altså en situation der giver en påstand mod en påstand, det kan kun løses ordenligt på en måde, og det er en undersøgelse. Når regeringen nægter det kan oppositionen kun vinde på det.

Værdiernes krig, med penge

Det er tydeligt. Det er så tydeligt, at det for mig er utroligt at de ikke gør noget ved det. Det er regeringen jeg snakker om her. “Der er så meget i det; nul” siger han og viser et nul med hånden. Men hvis der virkelig ikke er noget i det, hvorfor så ikke gå med til en undersøgelse, som bla. Villy Søvndal har foreslået. Sådan som jeg ser det giver det mig bare endnu en grund til at sige at regeringen er utroværdig. De gik i krig, med falske forhåbninger fra USA. Lige for at ridse nogen af dem op:

• God forretning til danske virksomheder.
• Billige point hos den amerikanske regering.
• En kamp mod terror.
• Udbredelse af vestlige værdier.

En af de grunde jeg kunne tænke mig til, at der har lokket Anders Fogh til USA var den udsigt til at udbrede danske virksomheder i Irak efter krigen. De danske virksomheder var lovet en førsteprioritet til de genopbygningsordrer, fordi Danmark havde hjulpet med at fjerne diktatoren, den nu henrettede Saddam Hussein. USA regnede med en hurtig aktion i Irak, på omkring 3 måneder. Efter det ville der i deres drømmeverden være muligt og sikkert for virksomheder at rykke ind og påbegynde genopbyggelsen af Irak. Det kunne være en god forretning, på bekostning af det Irakiske folks liv.

Anders Fogh har aldrig lagt skjul på hans fascination af Bush og amerikanerne. Irak krigen har derfor været en god mulighed for ham at komme lidt tættere på det “paradis” som han gerne vil efterligne. Denne mulighed har han formået at udnytte, endda lokket Bush til landet, på vores regning – Og det er ikke billigt at få en så upopulær mand på besøg.

Ingen kan fordømme terror for meget. Men ligefrem at føre en strategi der skyder først og spørger bagefter, er ikke løsningen på noget – heller ikke når det er terrorister der er tale om. Bush har nu forsøgt sig med denne strategi i 5, snart 6 år uden at det er gået den rigtige vej. Det eneste han har opnået er at føre kniven tættere på struben på såvel hans egen som “terroristernes”. Det har skabt frygt, ikke kun i vesten, hvor der er kommet terrorlovgivninger og sikkerhedsforanstaltninger der skal øge sikkerheden. Desværre berøver sikkerhed frihed. Sådan er det, uanset hvordan man ser på det.

USA ville demokratisere Irak på 3 måneder. Dermed regnede de med at de fleste irakere ville kunne omstille sig fra et meget autoritært styre til et styre, hvor de rent faktisk havde lov til at sige og mene som de ville, uden at blive henrettet. Det vil være yderst usandsynligt, efter som der gentagende gange, bla i det tidligere sovjet, er set eksempler på at det er gået grueligt galt. Landene er i dag blandt de fattigste og korruption gør forholdende meget uholdbare.

USA, Storbritannien og Danmark gik, på trods af FNs advarsler, i krig. Målet at få dømt Saddam er nu fuldført. Men det er ikke på beskyldninger og begrundelser de anklagede ham for, og gav grund til at angribe. Det var masseødelæggelsesvåben, der angiveligt skulle være tilstede i landet.

Et andet mål var at fange terrorister, både i Irak og Afghanistan. Og det gjorde Danskerne og Amerikaner i stor stil. I hvert fald blev der fra dansk side givet fangere til amerikanske fangelejre. Allerede i 2002 havde Bush undergravet Geneve konventionerne om krigsfanger ved at erklære terrorister for hverken at være civile eller soldater. Derfor reelt set også gjort det legalt at torturerer fangerne.

En af de betingelser der har været for et dansk flertal til støtten af krigen, var at Menneskerettighederne for de danske fanger blev overholdt. Det har vist sig at det ikke var tilfældet og statsministeren var klar over det. Han burde være klar over det. I følge dokumentaren “Den Hemmelige Krig” der blev produceret for DR2, var der en dansk tolk der kunne berette om totur i de amerikanske fangelejre i Afghanistan. 3 andre instandser, heriblandt amerikanske soltater, kunne bekræfte dette.

I dag er der yderligere 11 soltater fra den amerikanske hær, der kan berette om det samme. Stadigvæk afviser statsministeren at han har kunne have vidst dette på noget tidspunkt.

Det virker meget usandsynligt at Anders Fogh ikke har været bevidst om dette. Det kan umildbart ses som et signal om en regeringleder der er blevet bange for at stå alene. Han har midstet al troværdighed, ved ikke at melde sin egen holdning til tingene istedetfor bare at følge “vennerne” og tjene blodige penge til danske virksomheder med påskud om værdier og kamp mod terror.